MØLLE, MARSK og HAVE
Den nyrestaurerede Højer mølle er den ene hjørnesten i Museum Sønderjyllands udstilling i Højer. For de mølleinteresserede er det spændende at få lov til at kravle op i det indre af møllen der oprindelig blev opført i 1857. Udsigten udover Højer by og opland fra omgangen i 12-13 meters højde er enestående. Nede i møllefoden kan man lære mere om møller og vilkårene for mølledrift.
En magasinbygning rummer en yderst anbefalelsesværdig udstilling om marsk og vadehav. Og områdets kulturhistorie. Udstillingen giver de besøgende en god introduktion til tøndermarsken.
Det kan anbefales at afslutte et besøg med kaffe og kage i møllergården. Hvis vejret er til det kan kaffen indtages i den henrivende møllerhave. Prøv evt. den særlige sønderjydske brødtorte (rugbrødslagkage). Haven er smukt anlagt og giver et herligt tidsbillede af en pryd og nyttehave anno 1910.
Og hvad er herligere end at nyde sin kaffe under et æbletræ i en smuk have imens man fordøjer indtrykket fra museumsbesøget?
Højer mølle er lige (2020) blevet renoveret for et millionbeløb og fremstår nu som fuld funktionsdygtig. Der males dog ikke korn idag men møllen aktives ofte for at holde hele det mekaniske system vedlige. Absolut et besøg værd.
Johannes Norgaard Mortensen
+5
Møllehaven, Møllerens hus, Møllen og Lageret leverer tilsammen en stor sammenhængende oplevelse af museal ro, viden og fremtidshåb.
Det er bare så smukt.
Og tærten i cafeen smager godt.
An error has occurred! Please try again in a few minutes