Jeg er meget imponeret. Jeg har været i friheden en søndag i juli, hvor vejret var rigtigt godt, men jeg havde slet ikke oplevelsen af at være blandt mange mennesker. Parken er virkelig rar at være i, der er nok at lave - også selvom man ikke er til forlystelser. Siddepladserne er også klart til at komme i nærheden af.
Jeg manglede lidt, at mulighederne for at få noget forskelligt, lækkert at spise manglede.
Boede jeg tættere på Aarhus købte jeg årskort og besøgte stedet for både korte og længere ture.
Tivoli Friheden har fået et løft de senere år med nogle virkelig gode nye forlystelser og generelt fremstår parken skarpere end hidtil.
Vi besøgte parken i forbindelse med Halloween, hvilket var en stor oplevelse. Ud over mange gode forlystelser, var der et væld af forskellige aktiviteter såsom kreative værksteder, teaterforestilling, skattejagt og en lanternevandring.
Et af højdepunkterne var hjertekig tårnet, som både havde en frit-fald tur og en stille tur, hvor man bare kunne nyde udsigten. Spøgelseshuset 'haunted house' kan man omvendt godt springe over. Køen er lang og fornøjelsen ikke ret stor.
Prisen er til den dyre side, hvis man er en familie, som alle skal have turpas. Man kan dog spare lidt ved at købe et forælder-turpas, som kan deles. Vældig smart! Man får desuden lov til at komme igen en anden dag, hvis man beholder turpasset på.
Det eneste deciderede kritikpunkt er toiletterne; Der er for få, og dem der er, er kolde og utidssvarende.
Halloween I Tivoli Friheden skuffer sjældent og igen i år var ingen undtagelse. Parken var flot pyntet, der var levende skuespillere klædt ud som “monstre” der gik rundt i parken og stemningen var bare uhyggelig. Dog ikke mere uhyggelig end børnene synes det var spændende.
Trods enormt mange besøgende og en tætpakket park formår personalet at holde stemningen oppe og alt foregår med et smil, det gælder både boder, forlystelser og madsteder - kæmpe tommel op!
An error has occurred! Please try again in a few minutes