Vi holdt bryllup midt i pandemien i oktober 2020, og havde valgt Kerne Pavillonen efter at have været rundt at se på mange andre steder i København. Stedet vandt på alle fronter: den unikke beliggenhed, den fine men afslappede stemning, alt interiør var nyt og fint, maden var uovertruffen, prisen var meget rimelig for centralt i København, og Christina som er eventkoordinator var imødekommende og tjekket (i modsætning til flere andre steder). Da pandemien ramte blev vi kun endnu mere glade for vores valg. Under hele forløbet var både Christina, resten af Humanic (som driver stedet), samt Jerry, restaurantlederen, utrolig forstående over for vores lidt svære situation. De tilbød os meget fine vilkår ift evt. aflysning, ombooking af reception mv, samt stor forståelse for vores indre kaos med at skære af gæstelisten og længden på aftenen, konstante nye corona-krav og mange mange spørgsmål fra os. De hjalp os til at få det perfekte bryllup i en virkelig uperfekt tid, hvor alt var lidt surrealistisk.
Selve festen står som et højdepunkt fra pandemien i både vores og vores gæsters hukommelse - maden var fuldstændig uovertruffen, serveringen var tilpas både smilende og usynlig, og vi følte os velkomne og trygge. Vores gæster beskrev restauranten som "en overset perle", og vi kan kun give dem ret.
Vi drømmer allerede om at holde alle livets andre store fester på Kernen, og glæder os til igen at kunne besøge restauranten.
Et meget stort TAK fra det Corona-nervøse brudepar, som fik alt det vi havde drømt om, på trods.
Emma og Kristian
Dejligt sted også for kørestolsbrugere og de laver vegansk på opfordring
Kerne Pavilionen er et godt sted til firmaarrangementer, hvor man kan få lækker mad og god service til en fornuftig pris.
An error has occurred! Please try again in a few minutes