Ganske fin, typisk italiensk mad i hyggelige lokaler og med god betjening.
Lækre velsmagende italienske retter. Flot anrettet.
Lidt små portioner, men havde bestilt tre retter, så vi blev mætte.
Flot restaurant. God betjening, et par sjove bemærkninger uden det blev anmassende.
Købte vinmenu, som var god og passede godt til maden
Spiste på restauranten ifm. Dining Week.
Et tomt Casa d’Antino fyldt med gastronomiske oplevelser og store personligheder.
Hvad gør man, når det for sent opdages, at køleskabet er gabende tomt, eller at ingen er i humør til at kreere?
EarlyBird kan være svaret. Forhåndsbestil f.eks. på Casa d’Antino. 220 kroner, 3 retter. Kan det være rigtigt?
Onsdag aften er det selveste Paolo Lolli, som tager imod og serverer. I køkkenet står de legendariske Mor-brødre, parate til nye gastronomiske landvindinger. Det er næsen med ærefrygt, at man som gæst sætter sig til bords.
3 gæster – 3 til at traktere. Latterligt, respektløst. Selv dumpingpriser lokker ikke på en mainstream onsdag. Champions League?
Starten går.
Ligurisk pasta – hvid fisk - pikant tomatsugo - oliven - kappers - frisk oregano
Første: pasta (trofie) med alt godt for havet ragout. Der er drysset parmesanost på. Kan man det, må man det, ost på fisk?!.....................................................det kan man. Wow!! Ragouten er næsten kødagtig. Alle er overbeviste, vilde. Selvom der muligvis er tale om brud på principper, bliver der ikke rejst anklager! Retten går hånd i hånd med Brunello’en. Stort, meget stort! Raffaele, Fabio???
Rosastegt kavl i egen sky - karamelliseret skalotteløg - stegt brissel - forårsgrønt
Hovedret: det ligner grydesteg i brun sovs og ved første øjekast skuffer det. Skuffelsen fortsætter ved andet, men det skal vise sig, at hovedretten gemmer på en række hemmeligheder, som hurtigt vækker beskuerens andre sanser. Himmelsk lækkert og mørt kalvekød i en meget intens ”brodo”. Sovs er fy! Sky er ok.
Gemt lige under overfladen på skyen, finder man de karamelliserede skalotteløg som en creme, som var det Nutella på grøntsager. Lækkert, lækkert. Skal opleves!
Endeligt, brislerne – en gastronomisk sjældenhed – men som alligevel forefindes i langt større antal end kalven, bidrager med netop det, som brisler kan: at tilføje en eksotisk detalje i retten, et uventet bid, delikat smag!
Chokolade - røde bær - nøddecrumble - hindbærsorbet
Desserten taler for sig selv. Er man ikke til det søde, er dette desserten, som får dig til at konvertere!
Er du en Earlybird så grib denne mulighed. Er du det ikke, så pyt. Til normalpris er det stadig mere end rimeligt!
Casa d’Antino er et forunderligt sted. Lokalerne er rustikke og garanterer eminent atmosfære – selv når restauranten er tom.
Casa d’Antino byder også på et ”enoteca” (vinforretning), en ”aperitif-bar”, som åbner tidsnok til, at man kan nå et glas et eller andet på vej hjem fra arbejde, samt en speciel vinsmagningsafdeling, hvor vinen naturligvis er i højsædet!
Casa d’Antino er en institution med for de fleste mange uopdagede muligheder for ultimative oplevelser i bedste italienske stil!
An error has occurred! Please try again in a few minutes